Kongshøj Strand Camping er en hyggelig familieplads

Velkommen til en campingplads, hvor naturen bestemmer farten. Her bor I på en plads med højt til himlen og direkte adgang til vandet.

  • Naturskøn placering
  • Gode faciliteter
  • Plads til alle aldre

Campingplads på Fyn tæt på strand og natur

Leder du efter en hyggelig campingplads på Fyn? Kongshøj Strand Camping er en hyggelig familieplads, som er startet i 1960’erne af Jørgen og Rita Sønderby. Fra starten af var det blot en bondegård, mens der sideløbende blev udviklet campingplads. De sidste grise blev først solgt i 1978, og siden da har det udelukkende været campingplads, dog stadig med lidt landbrug ved siden af. I dag er pladsen ejet af Bent og Susanne Sønderby og drives sammen med familien.

Service, fællesarrangementer og naturoplevelser

Vi lægger stor vægt på service for vore gæster, og vi står altid til rådighed med oplysninger og hjælp. På Kongshøj Strand Camping kan du slappe af i en hyggelig atmosfære i fred og ro, eller være med til nogle af vores hyggelige fællesarrangementer, lige fra krabbefiskeri til snobrød og minigolfturnering. Ved et ophold hos os er I samtidig tæt på mange spændende fynske attraktioner i området. Eller udforsk vores egne arealer, hvor vi har egen fiskemose, fodboldbaner, vandrestier og meget mere…

Gæster nyder stranden ved Kongshøj Strand CampingBørn fanger krabber ved vandet
Campingvogne på pladsen med havudsigt

Vi har 250 enheder på pladsen

Vi har 250 enheder på pladsen, hvor alle pladser er med el. Samtidig har vi også 12 hytter, fordelt på 4 forskellige kategorier, hvoraf de 8 er helt nye fra 2015 og 2016.

Vi har flere forskellige typer pladser. Der er dem, der ligger i første række med udsigt over Storebælt, der er pladser tæt på servicebygninger og pladser tæt på legepladser. Der er også dejlige hjørnepladser med fred og ro. Vi har pladser til alle størrelser vogne, fra den lille enkeltmandsvogn til den store familievogn. De fleste pladser er med 3 hække, hvilket giver optimale læbetingelser.

Samtidig har vi også en dejlig stor teltplads — eller Solpladsen — hvor der er plads til mange telte. Teltpladsen ligger i skønne omgivelser med udsigt ud over vores mose. Der er ligeledes flere bordbænkesæt og er ideel for flere telte sammen og grupper.

Vores placering midt i landet gør os desuden ideel til sammenkomster

Vores placering midt i landet gør os desuden ideel til sammenkomster. Med kun 15 kilometer fra Storebæltsbroen er det nemt for familier og venner fra hele landet at mødes centralt i landet.

Vi har også gode muligheder for træf af forskellige størrelser. Udover vores pladser har vi med 12 hytter og et luksussommerhus på 325 m² plads til 104 overnattende gæster. Af tidligere træf kan nævnes: Ford P7 klubben, MKP og Hobby klubben. Til udstilling kan vi tilbyde både indendørs og udendørs faciliteter.

Sommeraften ved strandenKrabbefangst på broen
Luftfoto over Kongshøj Strand Camping

Vælg den plads, der passer jer

Hver gæst har sine egne ønsker til en god campingplads — nogle vil være tæt på leg og aktivitet, andre søger ro og udsigt. Derfor har vi sammensat vores pladser, så I kan finde netop den stemning, der matcher jeres ferie.

Se pladsoversigten

På vores pladskort kan I danne jer et overblik over områderne — fra familievenlige pladser nær legepladsen til mere afsides hjørner med fred og plads omkring jer. Brug kortet til at finde den placering, der passer til netop jeres ferieform.

Se stort pladskort
Oversigtskort over campingpladsen med nummererede pladser
Stemningsfuld sommeraften på campingpladsenFamilie fanger krabber fra badebroen

Ofte stillede spørgsmål

Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål? Ring til receptionen på +45 65 37 12 88 eller skriv til info@kongshojcamping.dk.